Select your Language
Please, select a language for this page
Få det optimale ud af din høreoplevelse med appen AudioKey 3. Du kan styre dine processorindstillinger, tjekke dit barns hørelse, se detaljeret statistik og endda finde en forsvundet processor - helt uden brug af fjernbetjening.
Praktisk og individuelt tilpasset
Appen AudioKey 3 kan bruges til at justere lydstyrken, skifte mellem programmer og tilpasse programnavne til din processor i RONDO 3 eller SONNET-serien. Du kan endda sortere dine lytteindstillinger i den ønskede rækkefølge, og skjule dem du ikke bruger. Hør på din egen måde med din egen Android™ eller iPhone!
Find din forsvundne processor
Sker det, at du ikke kan finde din processor? AudioKey 3 kan hjælpe dig med at finde din processor i RONDO 3- eller SONNET-serien igen! Du klikker blot på "Find min processor" for at se, hvor du sidst har brugt AudioKey 3 sammen med din processor. Det er nemt at følge sporene tilbage til din – eller dit barns – processor med AudioKey 3.
Få ro i sindet
Du kan let holde styr på din barns eller en af dine kæres hørelse med funktionen "Værgerolle" i AudioKey 3. Den giver dig mulighed for at justere indstillingerne i deres processor i RONDO 3- eller SONNET-serien samt at få vist deres hørestatistik på din smartphone. Det giver ro i sindet at vide, at du kan passe godt på dem og hjælpe dem med at høre optimalt med AudioKey 3!
Udvidet statistik
Hvilket program bruger du oftest? Bruger du mest tid på tale eller på tale i støjende miljøer? Hvor længe er processoren koblet fra dit implantat? Funktionen "Min statistik" i AudioKey 3 giver brugere af RONDO 3 og SONNET-serien svar på disse og andre spørgsmål. Udvidet info om bæretid, brug af programmer og forbindelsesindstillinger samt forskellige lydmiljøer kan hjælpe dig og din audiolog med at optimere din processortilpasning til fremtiden.
Vi sætter pris på din feedback
AudioKey 3 er designet til feedback fra jer – vores brugere. Fortæl os, hvad du kan lide, og hvad du gerne vil have forbedret med funktionen "Send feedback". Du kan sende din feedback direkte til os, så vi kan designe endnu bedre produkter til dig i fremtiden.
AudioKey 3-kompatibilitet
Understøtter min processor direkte forbindelse med AudioKey 3? Tjek det i nedenstående tabel. Nogle processorer er direkte kompatible med AudioKey 3, mens andre opretter forbindelse til AudioKey 3 via AudioLink.
Kompatibel med AudioKey 3
SONNET 3
SONNET 3 EAS
SONNET 2
SONNET 2 EAS
RONDO 3
Kompatibel med AudioKey 3 via AudioLink
SONNET
SONNET EAS
Tekniske data
Hardware- og softwarekrav
Brugen af AudioKey 3 er begrænset til enheder, der opfylder følgende hardware- og softwarekrav:
- En smartphone med et af følgende mobiloperativsystemer:
- Android
- Android 14
- Android 13
- Android 12
- Android 11
- Android 10
- Android 9
- Android 8
- iOS
- iOS 17
- iOS 16
- iOS 15
- iOS 14
- Minimum 200 MB fri lagerplads
- Internetforbindelse
Yderligere forudsætning for direkte forbindelse ved hjælp af Bluetooth® Low Energy
- En smartphone, der understøtter Bluetooth 4.2 eller senere
Yderligere forudsætning for konfiguration af en MED-EL-streamingenhed
- En smartphone med et af følgende mobiloperativsystemer:
- Android 10 eller senere med understøttelse af lydstreaming for høreapparater (ASHA)
- iOS 14 eller senere
For at undgå eventuelt tab af personoplysninger skal følgende sikres:
- Sørg for, at smartphonen er sikker. Hvis smartphonen endnu ikke er krypteret, så aktiver kryptering, og brug en stærk adgangskode eller biometrisk identifikation for at låse skærmen. Se smartphonens brugsanvisning for vejledning.
- Sørg for, at smartphonen benytter et operativsystem understøttet af leverandøren til at modtage sikkerhedsopdateringer.
FORSIGTIG
Kontroller, at dit mobiloperativsystem kun er modificeret i overensstemmelse med producentens anvisninger (f.eks. opdateringer leveret af producenten) og ikke modificeret på anden vis (f.eks. hacket, jailbreaket eller rootet).
Understøttede enheder
AudioKey 3 understøtter følgende MED-EL-processorer:
- SONNET 3
- SONNET 3 EAS
- RONDO 3
- SONNET 2
- SONNET 2 EAS
- SONNET*
- SONNET EAS*
* Denne processortype bruger ikke Bluetooth Low Energy og behøver derfor en AudioLink-enhed for at oprette forbindelse til appen.
BEMÆRK: En audiolog skal oplåse processorerne til AudioKey 3, før de kan anvendes sammen med appen. Fortæl din audiolog det, hvis du ønsker at bruge AudioKey 3, og dine processorer endnu ikke er oplåste.
Ud over de understøttede processorer kan følgende eksterne MED-EL-hardwareprodukter anvendes i forbindelse med AudioKey 3:
- AudioLink
- AudioLink XT
- AudioStream
- AudioStream-adapter
AudioKey 3 kan anvendes i forbindelse med følgende MED-EL-fjernbetjeninger:
- FineTuner Echo
Selvom du godt kan parre AudioKey 3 og FineTuner Echo med den samme processor, anbefaler vi, at du kun bruger én fjernbetjening ad gangen. Du kan ikke bruge AudioKey 3 med FineTuner til at fjernbetjene en processor.
Daglig anvendelse
Forudsætningerne for en vellykket anvendelse af AudioKey 3 i dagligdagen er:
- En smartphone med AudioKey 3 installeret
- En gyldig myMED-EL-konto
- Bluetooth aktiveret på smartphonen
- Processor tændt og inden for rækkevidde
- Forbindelse oprettet mellem appen og processoren
Internetforbindelse
Appen kræver internetforbindelse til følgende funktioner:
- Download og installation
- Brugerregistrering
- Indlogning
- Parring af processorer med appen
- Find min processor
- Min statistik
- Værgeroller
- Feedback
- Ændring af brugerprofil
- Opdateringer
AudioKey 3 kan bruge WiFi, mobilforbindelser eller dataforbindelser vha. "tethering" (telefon-som-modem). Følg enhedsproducentens anvisninger for at oprette internetforbindelse på smartphonen.
Pleje og vedligeholdelse
Opdatering af appen
Hold altid AudioKey 3 opdateret, og brug den seneste version. Din enhed giver dig automatisk besked, når en ny version af AudioKey 3 er tilgængelig.
Afinstallation af appen
Du kan afinstallere AudioKey 3 ligesom enhver anden app. Følg enhedsproducentens anvisninger på, hvordan du fjerner apps.
Fejlsøgning
AudioKey 3 indeholder adskillige fejl- og informationsmeddelelser, som du kan møde på forskellige tidspunkter under anvendelse af appen. Meddelelserne er tydelige og selvforklarende, så du kan udføre de nødvendige handlinger.
Bluetooth® ordmærket og -logoerne er registrerede varemærker tilhørende Bluetooth SIG, Inc., og enhver brug af sådanne mærker fra MED-EL's side sker under licens.